Sortiment

Nomeco er fuldsortimentsgrossist. Det vil sige, at vi kan levere alle de lægemidler og øvrige varer, der efterspørges på apoteker og sygehuse.

I Nomeco håndterer vi alt fra receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin til vitaminpiller og hudpleje. Vi leverer lægemidler og andre medicinalprodukter fra et sortiment på over 16.000 varenumre. Heraf er cirka 7.000 humane lægemidler, samt cirka 800 veterinære lægemidler til dyr. Desuden har vi ikke-registrerede lægemidler (IRS) på lager, som ikke er godkendt i Danmark, men som lægerne kan udskrive efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Når det gælder kosttilskud og naturlægemidler, har vi omkring 700 i vores sortiment.