VMI er en forkortelse for Vendor Managed Inventory, der kan oversættes med ’leverandørstyret lager’. Det vil sige, at Nomeco tager sig af apotekets ordrer og lagerhold, så varebestillingen sker automatisk på baggrund af elektronisk udveksling af apotekets salgs- og lagertal. VMI er baseret på apotekets lager- og substitutionspolitikker og er i øvrigt helt produktneutral.
I Nomeco bruger vi betegnelsen ’logistisk partnerskab’, fordi vi lægger vægt på, at løsningen fungerer som et samarbejde mellem det enkelte apotek og Nomeco. Apotekets styrke er den farmaceutiske faglighed, og i Nomeco trækker vi på stærke kompetencer inden for IT, logistik og lagerstyring.
Mere end 150 apoteker i Danmark har nu indgået logistisk partnerskab med os, og mere end halvdelen af omsætningen på danske apoteker er håndteret med VMI.
Fordelene ved VMI er, at det
- gør apoteket mere konkurrencedygtigt
- sikrer en høj servicegrad
- skaber minimale logistikomkostninger, da apoteket ikke skal bruge tid på at bestille varer hjem
- optimerer apotekets indkøb (ikke mindst i forbindelse med substitution)
- sikrer, at apoteket er på forkant med den logistiske udvikling
I Nomecos VMI-afdeling er der ansat tretten farmakonomer med apoteksbaggrund til at varetage den daglige kontakt og drift. Yderligere information om VMI fås hos VMI-drift.
VMI-Nyt
VMI-Nyt er vores elektroniske nyhedsbrev, og bliver sendt ud efter behov. Nedenfor finder du de seneste udsendelser: