Nomeco A/S - Borgmester Christiansens Gade 40 - 1790 København V - Telefon +45 3645 4536 -
 
Uopfordret jobsøgning

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os, selv om der ikke lige er opslået en ledig stilling. I Nomeco har vi en jobdatabase med interesserede ansøgere. Har vi ikke et job her og nu, vi kan tilbyde, bliver du optaget i denne base. Kommer der senere ledige stillinger, gennemgår vi altid jobdatabasen først for at se, om der er egnede kandidater.

Nomeco har filialer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Fra alle filialerne pakkes der medicin, som køres ud til apotekerne i området.

Lagerekspedient
Som lagerekspedient i Nomeco pakker du medicinalvarer til de danske apoteker og sygehuse. Da alle instruktioner mv. er på dansk, skal du kunne læse, skrive og tale dansk. Desuden kræver vi en ren straffeattest. Som lagerekspedient bliver du målt på såvel effektivitet som kvalitet. Derfor er det vigtigt, at du er engageret og interesseret i at yde en god indsats. Kunne du tænke dig at arbejde som lagerekspedient i Nomeco, vil vi bede dig udfylde et ansøgningsskema Klik her for at udfylde et ansøgningsskema.

Chauffør
Som chauffør i Nomeco kører du ud med medicinalvarer til de danske apoteker og sygehuse. Du har ansvaret for at pakke bilen forsvarligt, og ud fra en given rute og tidsplan skal du køre ud med varerne. Som chauffør er du Nomecos ”ansigt” udadtil i forhold til apotekerne. Der stilles derfor store krav til at du yder en god service, og at du overholder givne deadlines. Da alle instruktioner mv. er på dansk, skal du kunne læse, skrive og tale dansk. Desuden kræver vi en ren straffeattest. Kunne du tænke dig at arbejde som chauffør i Nomeco, vil vi bede dig udfylde et ansøgningsskema Klik her for at udfylde et ansøgningsskema.

Studenterjob
Hvis du søger et studenterjob - hvad enten det er for at tjene penge eller for at kvalificere dine studier - er der mange muligheder hos Nomeco. Vi har bl.a. studerende ansat i følgende afdelinger: IT, kundeservice, økonomi, logistik samt på vores lagre.

Kunne du tænke dig et studenterjob indenfor vores administrative funktioner vil vi bede dig om at vedhæfte en kortfattet ansøgning samt CV. Det er vigtigt, at du i ansøgningen beskriver:

· Hvor langt du er i dine studier?
· I hvilken funktion du ser dig selv?
· Hvor og hvordan du gerne vil bruge din energi og dine evner?
Send din uopfordrede ansøgning Klik her for at sende din uopfordrede ansøgning.


Kunne du tænke dig et studenterjob som lagerekspedient/chauffør vil vi bede dig udfylde et ansøgningsskema Klik her for at udfylde et ansøgningsskema.

Andre job
Inden for vores administrative funktioner modtager vi også meget gerne uopfordrede ansøgninger. Det kan for eksempel være inden for IT, salg, kommunikation og marketing samt kundeservice, økonomi, logistik, indkøb, HR med mere.

Ønsker du at søge uopfordret, vil vi bede dig om at vedhæfte en ansøgning samt CV via dette link.

Det er vigtigt, at du i din ansøgning beskriver:
· I hvilken funktion du ser dig selv?
· Hvor og hvordan du gerne vil bruge din energi og dine evner?
· Hvad du mener, du kan bidrage med i den konkrete funktion?

Spørgsmål
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte HR-afdelingen på telefon 3645 4536 eller på rekruttering@nomeco.dk.


 
 
Nomeco A/S - Borgmester Christiansens Gade 40 - 1790 København V - Telefon +45 3645 4536 -