Nomeco A/S - Borgmester Christiansens Gade 40 - 1790 København V - Telefon +45 3645 4536 -
 
Tilbagekaldelser

I Danmark følges en særlig procedure i forbindelse med tilbagekaldelse af et lægemiddel fra markedet. Proceduren er baseret på EU-regulativer fortolket og implementeret af Lægemiddelstyrelsen. Et særligt aspekt af den danske procedure er, at Lægemiddelstyrelsen skal kontaktes som den først i forbindelse med en tilbagetrækning.

Nomeco HealthCare Logistics anbefaler følgende procedure i forbindelse med tilbagekaldelser:

1. Kontakt Lægemiddelstyrelsen på telefon 4488 9595. (Ringer du uden for telefontid, vil en telefonsvarer fortælle dig, hvad du skal gøre.) Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk.

2. Aftal med Lægemiddelstyrelsen, hvad der skal gøres. Husk om nødvendigt at aftale med styrelsen, hvordan du kontakter apotekerne.

3. Kontakt Nomeco. Inden for normal kontortid mandag-fredag mellem kl. 9.00 og 16.00 skal du, hvis du leverer til Nomecos ApoteksDivision, ringe til din kontaktperson i indkøbsafdelingen. Hvis du er kunde i Nomeco HealthCare Logistics, skal du ringe til din kontaktperson i Nomeco HealthCare Logistics Kundeservice. Uden for normal kontortid skal du ringe på telefon 7024 3000, hvor et døgnbemandet call-center vil tage imod dit opkald.

4. Nomeco vil straks spærre vores lager af den tilbagekaldte batch og forberede modtagelsen af tilbagekaldte varer fra kunderne. Inden for en time skal vi dog have modtaget en skriftlig bekræftelse af instruktionerne i forbindelse med tilbagekaldelsen.

5. Kontakt dine kunder (apoteker og/eller hospitaler) i henhold til aftalen med Lægemiddelstyrelsen.

For yderligere information kontakt Kvalitetsafdelingen.


 
 
Nomeco A/S - Borgmester Christiansens Gade 40 - 1790 København V - Telefon +45 3645 4536 -