Nomeco A/S - Borgmester Christiansens Gade 40 - 1790 København V - Telefon +45 3645 4536 -
 
Ti spørgsmål til HR-direktøren

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
  • Der er en dybt forankret kultur og arbejdsglæde i Nomeco. Det er tydeligt at mærke, at vi trækker i en fælles retning og arbejder tæt sammen om at give vores interne og eksterne kunder den bedst mulige service og kvalitet. Både medarbejdere og ledere har stor faglig viden og en høj grad af ansvarsbevidsthed - og det skaber lyst og energi i hverdagen.


    Vi arbejder målrettet med at skabe job med spændende indhold, udfordringer, medbestemmelse og mulighed for at udvikle sig. Vi tror på, at det er vigtigt at hele tiden involvere sig - både i projekter, forbedringer og nye tiltag. Og faktisk kan man få lov til rigtigt meget her i Nomeco. Hvis man har en god ide, og andre også synes den er god, så får man som regel lov til at realisere den. Der er kort fra tanke til handling, og det giver en god dynamik!

  • Vi har mange forskellige typer job, og vi beskæftiger både ufaglærte og højt specialiserede medarbejdere. Men generelt bliver man som ansat her i virksomheden stærk inden for logistik og får et indgående kendskab til den farmaceutiske industris forsyningskæde. For man sidder lige i midten af den!


    Vi lægger vægt på intern mobilitet, og det er en anerkendt måde at gøre karriere på. Der er mange muligheder, men man skal også selv gribe dem. Vi har mange eksempler på medarbejdere, der starter i driften og senere får leder- eller specialiststillinger.

  • Nomeco er en central del af sundhedssektoren. Vi hjælper industrien med at håndtere lægemidler, og vi sikrer, at patienter på sygehuse og kunderne på apoteket får de rigtige lægemidler til tiden. Det er altså livsvigtige ting, vi har med at gøre, og det gennemsyrer hele organisationen. Det stiller store krav til kvalitet og grundighed, så vi har ekstremt godt styr på procedurer og forretningsgange.


    Vi har nedfældet vores værdigrundlag i nogle grundpiller, som fortæller, hvem vi er, og hvordan vi opfatter os selv. Når man læser dem, skal man kunne sige: ”Yes, det er i overensstemmelse med mine egne holdninger, og det vil jeg gerne være en del af.”

  • Nomeco er præget af relationer - både til kunderne og til kollegerne. Så man skal være kundeorienteret, servicemindet og kvalitetsbevidst. Vi lægger vægt på at rekruttere medarbejdere, der kan genkende sig selv i Nomeco's værdigrundlag. Det vil sige har en opfattelse af, at respekt og troværdighed er et vigtigt fundament for, at vi kan lykkes, og at det skal ske gennem samarbejde. Med andre ord vil vi kunne stole på hinanden og på, at vi hver især leverer det, vi har lovet.


    Vi ved, at vi skal være fremme i skoene, hvis vi vil tiltrække og fastholde dygtige og kompetente medarbejdere. Selvom Nomeco er den 38. største virksomhed i Danmark målt på omsætning, så er den ikke så kendt i offentligheden - og det er et helt bevidst valg for os. Vi er en business to business-virksomhed, der har et stærkt brand inden for den danske lægemiddelverden og for sundhedssektoren, som vi er en del af.

  • Det er præget af ønsket om at ville hjælpe hinanden. Vi er meget servicemindede over for hinanden, og måske hænger det sammen med den måde, vi betragter vores kunder. Det høje serviceniveau, vi har udadtil, smitter af på forholdet til vores kolleger og vores fælles arbejdsopgaver - det er meget unikt for Nomeco. Den store hjælpsomhed og interesse for hinanden gør det også nemt at blive integreret i fællesskabet, når man kommer som ny medarbejder.

  • Vi har sammensat et individuelt introduktionsprogram til alle nye medarbejdere, hvor de kommer rundt i de forskellige afdelinger, og hvor de gradvist møder alle deres nye kolleger. Fire gange om året holder vi en 'Nomecodag', hvor vi samler alle nye ansatte til en mere overordnet introduktion.

  • Vi gennemfører en årlig medarbejderundersøgelse, hvor vi identificerer indsatsområder for det kommende år og udarbejder handlingsplaner for, hvilke konkrete handlinger der skal til, for at vi udvikler os positivt. Og resten af året følger vi op på, at handlingerne bliver gennemført.


    Vi lægger vægt på at medarbejderne har det godt sammen rent socialt. Vi støtter både sociale og faglige arrangementer, og vi bakker op om de initiativer, der opstår i de enkelte enheder.

  • Vores medarbejderundersøgelse bekræfter, at der er en god balance mellem arbejdsliv og fritid i Nomeco. Virkemidlerne er at lytte til den enkeltes behov, tilpasse arbejdstiderne, hvor det er muligt, eller f.eks. etablere hjemmearbejdspladser, som gør det muligt at arbejde hjemmefra ind imellem.


    Vi er altså opmærksomme på at rumme den enkelte medarbejders behov, som de er her og nu. Der skal være plads til individualitet - både når det gælder jobvilkår og jobindhold. I nogle perioder kan man have fokus på karriere, og i andre er det mere familien, der fylder. Det skal vi kunne rumme og bakke op om.

  • Vi gør meget ud af intern uddannelse. Dels får man selvfølgelig de kurser og den undervisning, man skal bruge for at udfylde sit job. Kravene kan være endog meget store, da vi skal leve op til en lang række standarder og til vores kvalitetssystem. Men vi bakker også op om, at medarbejderne udvikler sig fagligt inden for deres eget specialområde, så de bliver dygtigere - både til glæde for sig selv og for Nomeco. Og så lægger vi vægt på at uddanne vores ledere til at blive gode ledere.

  • Vi har rigtig mange deltidsansatte studerende, der arbejder som lagerekspedienter. Ud over fleksible arbejdstider, orden i tingene og et godt tilskud til SU'en, så giver et studenterjob i Nomeco en god chance for at lære lægemiddelbranchen at kende. Det er ikke et krav, at man læser eksempelvis medicin, kemi eller farmaci, når man bliver ansat. Men vi tiltrækker mange studerende inden for lægemiddelområdet, og nogen bliver da også ansat her senere hen. Og vi er altid interesseret i at få kontakt med studerende, der har brug for 'en case' til en opgave eller speciale.


 
 
Nomeco A/S - Borgmester Christiansens Gade 40 - 1790 København V - Telefon +45 3645 4536 -