Nomecos sortiment af mærkevarer består af produkter i fri handel, som naturligt og hensigtsmæssigt hører hjemme på apoteket. Apoteket kan som kunde hos Nomeco i kundecenteret her på hjemmesiden hente foto samt en beskrivelse af de mærkevarer, der er højst omsættelige. Se under Udvidet vareinformation. Nomecos totale mærkevaresortiment kan ses under Information > MærkevareSortiment, som også sendes ud i katalogform fire gange om året.
Hver anden uge udsender Nomeco MærkevareInformation med de seneste nyheder og ændringer på området.
Nomeco kan tilbyde apoteket at skaffe en vare hjem, hvis den ikke ligger på Nomecos lager. Dette kaldes skaffevarer og omfatter de varer, som naturligt og hensigtsmæssigt hører til på apoteket.
Produktgrupper
Mærkevaresortimentet er grupperet i følgende hovedproduktgrupper: børnepleje, hudpleje, toilet- og hygiejneartikler, tandpleje og mundhygiejne, forbindingsstoffer, sygeplejeartikler inkl. medicinsk udstyr. Derudover findes også produkter til næse, svælg, øjne og ører, reagenser og tests, desinfektions- og bekæmpelsesmidler samt specialprodukter til diabetikere og stomipatienter.
Sortimentet indeholder ligeledes et bredt udvalg inden for kosttilskud, vitaminer og naturlægemidler.
Naturlægemidler
I naturlægemidler er de virksomme stoffer udelukkende naturligt forekommende, og koncentrationen af dem er ikke væsentligt større end i naturen. Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen, inden de kan sælges. Lægemiddelstyrelsen stiller krav til både fremstilling, kvalitet, sikkerhed og virkning af naturlægemidler.
Kosttilskud
Kosttilskud er produkter, der supplerer den normale kost med næringsstoffer - fx almindelige vitamin- og mineralpræparater. Det kan også være produkter med anden fysiologisk virkning, fx midler der virker slankende, styrker immunsystemet eller modvirker træthed. Men kosttilskud må ikke sælges med henblik på at helbrede sygdomme. Kosttilskud skal overholde fødevarelovgivningen og anmeldes til Fødevarestyrelsen.
Nomeco har indhentet garantier fra producenterne for, at alle de kosttilskud, der er i sortimentet, er lovligt anmeldt, samt for ernæringsprodukter til medicinske formål. Du kan se garantierne på Nomecos online kundecenter. Gå ind under Informationer > Kosttilskud > Leverandørgaranti. Eller se under Udvidet vareinformation, hvor der er et link til leverandørgarantien på alle kosttilskud.