
Når patientsikkerheden er i fokus, er det nemt at forstå, hvorfor man skal gøre det rigtigt - første gang.
"Kvalitet er ikke bare noget, vi lægger vægt på, fordi vi er nødt til det. Kvalitet er en integreret del af Nomeco, og det tilfører værdi til hele virksomheden. Det er så at sige vores livsforsikring."
Sådan siger Vibeke Halskov, der er kvalitetschef i Nomeco. Det er vigtigt for hende at understrege, at den høje kvalitet i Nomeco's håndtering af lægemidler i sidste ende er til gavn for patienterne.
"Vi leverer halvdelen af alle de lægemidler, der anvendes i sygehussektoren. Derfor er høj kvalitet i vores arbejde lig med sikkerhed til hele den danske befolkning".

Beskyttelse mod forfalskning
"Jeg har arbejdet i alle dele af lægemiddelsektoren og har stor erfaring i kvalitetsarbejdet i de mange led. Det er vigtigt for mig, at Nomeco kan give branchen garanti for, at deres lægemidler er håndteret korrekt, og at vi opretholder høje kvalitetsstandarder hele vejen igennem på lagrene og under transport. Samtidig arbejder vi med at sikre få fejl og høj kvalitet i leverancerne til sygehusapotekerne," siger Vibeke Halskov.
Blandt andet er kvalitetskontrollen en beskyttelse mod forfalskede lægemidler. Nomeco handler kun med godkendte virksomheder (indehavere af markedsføringstilladelser) godkendt af de relevante myndigheder. Alle leverancer er fulgt op med en kontrolrapport, som er nøje kontrolleret.
Inspektioner og audits
Kvalitetsafdelingen i Nomeco har ganske travlt og får dagligt mange spørgsmål, fx om virksomhedens audits, tilladelser og leverancer, der afviger fra reglerne. Kvalitetsafdelingen er også ansvarlig for validering af kølekæder, lokaler, undervisning i GDP og Nomeco's kvalitetsstyringssystem. Afdelingen følger op på afvigelser, interne inspektioner, og arbejder som sparringspartner for resten af organisationen.
Desuden er medarbejderne i kvalitetsafdelingen ansvarlige for inspektioner fra den danske Lægemiddelstyrelse, og har omkring 30 kunde-audits om året.
Kvalitetssystemer og kontrol
• Nomeco er inspiceret af den danske Lægemiddelstyrelse både hvad angår GDP, samt GMP, når det kommer til Clinical Trial Supply Management og modtagelse af varer fra tredje verdens lande.
• Nomeco er certificeret i henhold til ISO 9001 og auditeres regelmæssigt af Dansk Standard.
• I Nomeco's interne kvalitetsstyringssystem, Delta, har alle afdelinger dokumenteret deres arbejdsprocesser for at sikre, at alle følger de samme procedurer og gør det korrekt.
Om Vibeke Halskov:
Vibeke Halskov, M. SC (Pharm)
Kvalitetschef i Nomeco siden 1. juli 2010
Vibeke Halskov har ti års erfaring fra kvalitetsafdelinger i forskellige dele af den farmaceutiske industri og fem års erfaring fra arbejde på et apotek. Derfor kender hun hele processen fra kontakten med patienter og kvalitetskravene fra den farmaceutiske industri.