Nomeco A/S - Borgmester Christiansens Gade 40 - 1790 København V - Telefon +45 3645 4536 -
 
International organisation

Siden 1998 har alle aktier i Nomeco været ejet af det finske selskab Tamro, der er den største distributør af lægemidler i Norden, Polen og de baltiske lande. Tamro er en fremtrædende aktør i syv lande og har en markedsandel på 53 % i Norden.

Tamro er grundlagt i 1895 af fire finske apotekere. I Norge og de baltiske lande har Tamro, ud over grossistvirksomhed, også apoteksdrift. I Norge ejer Tamro fx Apokjeden AS, der igen ejer apotekskæden Apotek1, som er Norges største.

Tamros vigtigste kerneforretning er grossistvirksomhed inden for lægemidler samt apoteksdrift.



Tamro

Tamro er helejet datterselskab af den tyske koncern Phoenix, der er verdens femte største lægemiddelgrossist. I Europa er Phoenix den næststørste målt i omsætning, men den største målt i geografisk udbredelse.

Phoenix er repræsenteret i 23 europæiske lande og er markedsledende i Tyskland, Italien, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Ved købet af Tamro i 2004 blev Phoenix også den største grossist i Danmark, Finland, Sverige, Letland og Litauen.
Phoenix' vigtigste forretningsområder er apoteksdrift, grossistvirksomhed og prewholesale.

Phoenix i tal

  • 155 distributionscentre i 23 lande
  • 51.500 kunder i grossistleddet
  • 100.000 forskellige produkter på hylderne
  • 650 kunder inden for prewholesale
  • 20.253 ansatte i Europa
  • 19,89 mia. Euro i omsætning
Phoenix Group
 
 
Nomeco A/S - Borgmester Christiansens Gade 40 - 1790 København V - Telefon +45 3645 4536 -