Nomeco er et resultat af mange stærke kompetencer, der fandt sammen i begyndelsen af 1990’erne. Navnet Nomeco blev til i 1991, da de to medicinalgrossister Mecobenzon A/S og Nordisk Droge og Kemikalie A/S fusionerede. I 1992 blev endnu en medicinalgrossist indlemmet i Nomeco, nemlig Bang og Tegner A/S. Alle tre virksomheder har rødder langt tilbage i tiden.
1801
Startskuddet til Mecobenzon lyder, da Ernst Gerhard Lotze får udstedt borgerbrev med ret til at drive engros- og detail-materialhandel.
1833
Lotzes firma bliver overtaget af Theodor Lose. Firmaet får navnet Th. Lose & Co. Senere, i 1860, etablerer Lotzes søn Gustav sit eget grossistfirma, Gustav Lotze, sideløbende med, at han driver Løve Apoteket i Odense.
1849
Apoteker Alfred Benzon køber Svane Apoteket i København og etablerer en grossistvirksomhed i eget navn. I 1863 bliver firmaet udvidet til også at omfatte en fabrikationsvirksomhed beliggende på Kalvebod Brygge - idag Halmtorvet. Bygningerne ligger der stadig og lægger gavl til et fascinerende trompe l'oeil-maleri.
1852
Gustav Lotze erhverver Løveapoteket i Odense.
1860
Gustav Lotze etablerer sit eget grossistfirma, der forsyner andre apotekere med droger og kemikalier.
1882
Frantz Bang og Ludvig Tegner grundlægger Bang og Tegner A/S. Firmaet handler primært med farmaceutiske utensilier, maskiner og sygeplejeartikler.
1903
Grosserer Christian Emborg grundlægger Nordisk Droge og Kemikalie A/S. Virksomhedens hovedaktivitet er handel med apoteksvarer.
1919
Gustav Lotzes firma og Theodor Lose & Co. bliver (sammen med tre andre firmaer, der blandt andet fremstiller og sælger stearinlys, sæbe og kortspil) forenet i en økonomisk sammenslutning under navnet Det Danske Medicinal- og Kemikalie-Kompagni A/S – senere ændret til Medicinalco A/S.
1924
Edward Jacobsen (medicinalgrossistforretning og -fabrik) bliver indlemmet i fusionen. Gustav Lotze ligger i Odense, mens de andre firmaer ligger i København.
1959
Medicinalco A/S overtager medicinalfabrikken Alfred Benzon A/S’ grossistforretning, og forretningen føres videre under navnet Mecobenzon A/S.
1991
Nordisk Droge & Kemikalie A/S og Mecobenzon A/S fusionerer, og Nomeco A/S dannes. Selskabet introduceres på Københavns Fondsbørs.
Bang & Tegner A/S og Nomeco A/S fusionerer med Nomeco A/S som fortsættende selskab.
1998
Nomeco A/S bliver sammenlagt med det finske selskab Tamro Oyj - den største lægemiddeldistributør i Skandinavien, de baltiske lande og Nordvestrusland.
2000
Tysklands førende medicinalgrossist PHOENIX Pharmahandel AG & CO bliver hovedaktionær med 33,7 % af aktierne.
2004
PHOENIX overtager samtlige aktier i Tamro, som derved bliver en del af PHOENIX group.
Der ligger altså meget målrettet arbejde og flere fusioner bag dagens Nomeco. Og mange af vores medarbejdere er startet i et af de tre fusionerede selskaber - nogle har været med i over 40 år.